Byggestoppet for kolonihaver i Københavns kommune er ophørt.
Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF) har udarbejdet en ny byggevejledning som fremover er gældende for overnatning/daghaver.
Hf Vestereng er en overnatnings- haveforening.
BR 18 er det generelle bygningsreglement, som gælder, hvis der ikke er tinglyst deklaration eller vedtaget en lokalplan, der siger noget andet.
Hvad må man bygge ? Ifølge Teknik og Miljøforvaltningen er der ingen byggeregler for kolonihaver p.t. En ansøgning om byggetilladelse vurderes konkret, når den indsendes. I vejledningen er der dog retningslinjer for hvilke byggerier der kan tillades.
I skal ikke mere søge hos haveforeningens bestyrelse eller kreds 1. I skal i stedet søge to steder, hos Københavns ejendomme (KEID) om en ejer-fuldmagt. Når den foreligger skal I søge hos Center for Byg og Miljøforvaltningen (TMF) om en egentlig byggetilladelse, og I skal derefter aflevere en kopi af byggetilladelsen til bestyrelsen i Hf Vestereng før I må påbegynde byggeriet.
Vær opmærksom på: Når du begynder byggearbejdet, skal du anmelde dette i Byg og Miljø.
Færdigmelding: Når du er færdig med byggearbejdet, skal dette anmeldes i Byg og Miljø
Hvad med bestående byggeri. I forhold til bestående byggeri er der ikke noget nyt om lovliggørelse. Lige nu ønsker kommunen, at der med tilbagevirkende kraft skal søges om en lovliggørende byggetilladelse til alt bestående byggeri efter de nye regler, hvilket vi naturligvis er uenige i.
Med venlig hilsen Bestyrelsen Hf Vestereng Formand Jan Gamst
Byggeregler
Du kan læse mere om reglerne på Kolonihaveforbundet, Kreds 1′ hjemmeside – byggeri: